Debat og Politik

Politik er når vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre med vores samfund. I Danmark har vi en slags demokrati, der hedder repræsentativt demokrati. Vi har valgt folk til at diskutere og træffe beslutninger for vores land, om hvilke love vi skal have, og hvordan vi skal bruge penge.

Politik er tit til at blive frygteligt træt af. Ligesom der er mange der har klimabekymringer, er der også mange der har politikerlede. Politikere er nogle af de mindst populære mennesker, og folk tror ikke særligt meget på dem – måske fordi mange af dem bruger mere tid på at snakke, end at lytte!
Det er som om, politikere tror de er klogere end alle andre – det er de selvfølgelig ikke. Men hvis man taler som om, at man ved hvad man taler om, så er der nogen der tror på, at man ved hvad man taler om.

Politikeres arbejde går ud på at styre landet, men de går ekstremt meget op i at få folk til at kunne lide dem, så de kan blive valgt igen. De vil altså gerne være populære. Så de overdriver tit deres indsats, og har ikke lyst til at fortælle om ting der er nødvendige, men “besværlige.” “Besværligt” er for eksempel, hvis vi er nødt til at :

skære ned på vores forbrug, fordi hvis hele verden forbrugte ressourcer som vi gør i Danmark, så var der ikke mere tilbage om 4 år! Jamen jeg elsker at shoppe!

flyve mindre, fordi flyvning er den ting der forbrænder flest fossile brændstoffer i forhold til hvem der får noget ud af det. Jamen jeg elsker at rejse, og det er så billigt at komme til London og shoppe i weekenden, eller en uge til Thailand om vinteren!

spise mindre kød og flere grøntsager, fordi landbruget faktisk udleder rigtigt mange drivhusgasser, og det er sindssygt at der brændes regnskov i sydamerika for at de kan lave soja som vi kan fodre de danske svin med WHAAAAAT? JAMEN JEG EEEELSKER BACON! Jeg kan simpelthen ikke udtrykke med ord, hvor vild jeg er med bacon! F*CK REGNSKOVEN, F*CK GRISENE, JEG VIL HA BACON!

betale mere i skat for at vi alle sammen kan få hurtige elektriske tog
 Jeg VIL IKKE betale mere i skat, så har jeg jo slet ikke penge til at flyve til Thailand, shoppe på Zalando, købe spil til min Playstation, og købe bacon hot-dogs.