Gode råd til Klimastrejker

Hvem kan man invitere til at tale?

  • IKKE politikere eller kendte mennesker. Greta Thunberg strejker som 15-årig almindelig pige. Vi er alle almindelige bekymrede danskere og strejkerne skal ikke “kuppes” af bestemte partier eller blive overstrålet af kendte menneskers store egoer. Det vigtige er det folkelige moment ❤

Citat fra samarbejdsmøde mellem grønne organisationer og politiske rådgivere inde på borgen: Vi skal ikke spille sammen med partierne, og for alt i verden ikke stille op med dem eller samarbejde med dem officielt, hvis vi ønsker at gøre klimakampen partineutral. Partierne kan selv vælge at dele vores arrangementer, og de kan deltage i strejken som almindelige borgere i almindeligt tøj uden flag og bannere, men det er partiernes eget valg. Vi skal ikke invitere dem. I stedet kan vi sige: “stem grønt”. Vi skal synliggøre, hvad der er på spil og udstille politikerne: Det er ikke nok at love ting. Vis hvad de (ikke) gør.

  • Så vi snakker børn og unge, bekymrede forældre og bedsteforældre. Tømrer, pædagoger, læger og socialarbejdere
  • Men klart, først og fremmest og mest børn!!)

Hvad kan man invitere folk til at lave?

  • Sanglege
  • Danse (for at holde varmen)
  • Bannermaling
  • Brevskrivning til klimaministeren (kontakt Den Grønne Studenterbevægelse for indsamling og dokumentation af brevene så de kommer til klimaministeren).
  • Tage billeder af hinanden under demoen og dele dem på alle de sociale medier

Hvad kan man invitere folk til at tale om?

  • Sine bekymringer for ens fremtid
  • ?

Hvordan dokumenterer man sin skolestrejke?

  • Billeder, taler, videoer.
  • Post så vidt og bredt på dine egne sociale medier med #klimastrejke #erderenvoksentilstede

Hvordan laver man en kampagne i lokalsamfundet?

  • Print flyers og del dem ud på de lokale skoler og på gaden. Del den lokale begivenhed med alle de facebookgrupper og -sider som er fra lokalområdet. Kontakt pressen og fortæl dem at I strejker

Hvordan skriver man en pressemeddelelse og styrer pressen lokalt?

  • Man ringer eller skriver bare direkte til sine lokale nyhedsmedier, og fortæller dem at du er med til at lave en klimastrejke, hvornår det er og hvordan de kan kontakte jer igen. De skal nok blive interesserede.
  • Skriv i god tid inden og spam løs på og omkring dagen
  • Skriv debatindlæg, artikler og del dem i SoMe
  • Find en gruppe af gymnasie- og folkeskoleelever, som har fået tilladelse af deres forældre til at indgå i interviews, så I har nogle klar, når medierne ringer om et interview. Især folkeskoleelever er eftertragtede af medierne.
  • Hold jer opdaterede hos Samarbejdsministeriet/hjemmesiden: Hvor mange steder strejkes der? Hvem strejker? Hvor mange?
  • Hav styr på visionen for klimastrejken: Hvad er formålet? (formålet er som Greta – at udtrykke vores bekymring og handle så politikerne forstår at AL politik er klimapolitik, og intet er vigtigere end det her!).

Hvad kan man pege på, i sin egen by, skole, arbejdsplads, som kan gøres anderledes eller bedre for klimaet?

  • I lokalsamfundet kan man informere folk om hvor alvorligt det egentlig står til. Man kan prøve at indføre kødfrie dage, få arbejdspladsen og hjemmet til at sortere sit affald. Køre mindre i bil og mere med offentlig transport.
  • MEN det vigtigste man kan gøre er at fortælle om:

7 ting du kan gøre for klimaet:

  • Kontakt din borgmester og fortæl ham om din bekymring
  • Skriv et læserbrev i den lokale avis
  • Skriv et debatindlæg til de store landsdækkende aviser
  • Fortæl om dine bekymringer til venner, familie og kollegaer
  • Deltag i en strejke
  • Arranger din egen strejke hvis der endnu ikke er en i din by!
  • Ring til din fagforening og spørg om hvad dine rettigheder er ved at strejke for klimaet, og om fagforeningen har tænkt på at gå ind i klimakampen (måske ved at lave generalstrejke for klimaet den 15. marts?!!!!!)